NYHEDER
© Tim De Waele
Uheldene fortsætter for Team CSC

[09.03 16:55] Uheldene fortsætter for Team CSC. Holdets australier Stuart O'Grady styrtede på torsdagens anden etape af Tirreno-Adriatico og blev efterfølgende kørt på hospitalet. Ifølge de første meldinger har O'Grady brækket kravebenet samt fem ribben, og kan dermed se frem til en længere pause.

”Stuart var meget uheldig og ramte et hul i vejen på en af nedkørslerne. Bruddene er forholdsvis ukomplicerede, men han har selvfølgelig mange smerter lige nu. Med en optimistisk prognose kan vi måske forvente, at det er helet pænt sammen om fire ugers tid. Men i og med at bruddene ikke er alt for alvorlige, vurderer jeg, at han kan starte med genoptræningen om små to uger,” sagde Team CSC's holdlæge, Joost De Maeseneer.

Paolo Bettini (Quick Step) vandt den 172 kilometer lange etape fra Tivoli til Frascati, da han for anden dag i træk spurtbesejrede Erik Zabel (Milram). Der skete ingen væsentlige ændringer i den samlede stilling, hvor Bettini nu er otte sekunder foran Zabel. 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2010 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com